Kvalitetsarbejde til tiden
Når du laver en aftale med thp snedker- og tømrerforretning, holder vi ord. En aftale er en aftale. Du kan næsten stille uret efter os, for vi kommer på klokkeslettet, og vi leverer opgaven til tiden. Vi står inde for den aftalte pris og garanterer håndfast kvalitet.
Vi er fleksible og lytter mellem linierne, så I kan være sikre på, at resultatet matcher jeres behov og ønsker. Vi har mange loyale kunder og har ofte bygget for den næste generation, som kender os gennem vores arbejde for deres forældre. Godt arbejde betaler sig.
En ærlig aftale
thp snedker- og tømrerforretning udfører mange slags opgaver. Vi har eget værksted, hvorfra vi kan restaurere og udarbejde specialopgaver. Vi er selvfølgelig medlem af Dansk Byggeri og Byg Garanti.
Ingen opgave er for lille
Vi varetager hele paletten af opgaver. Fra justering af en dør og udskiftning af glas, til udskiftning af døre og vinduer i hele huset. Vi fremstiller og monterer inventar, udskifter gulve og køkkener og opsætter carporte. Vi kan stå for såvel totalrenovering som nybyggeri, hvor vi har et solidt og kvalificeret netværk af kompetente fagfolk. Derudover foretager vi udbedringer efter forsikringsskader. Vi renoverer og bygger for både private og erhverv i Aabenraa og omegn.